En solid computer er en essentiel del af enhver musikproduktionsopsætning. De seneste år er iMac og MacBooks blevet populære valg til musikproduktion på grund af deres pålidelige styresystem og ofte gode processorkraft. Hvis du allerede ejer en Mac, er det bestemt et godt valg at bruge den til musikproduktion. Men hvis du er mere vant til Windows, er det også muligt at bruge din nuværende computer, alt efter størrelsen af de projekter, du arbejder med.

At vælge den rigtige computer til musikproduktion kan være en kompleks opgave, og der er mange faktorer at overveje. Generelt er det vigtigt at sørge for, at computeren har en kraftig processor - helst minimum 2,0 Ghz og gerne quad-core - og kører et 64-bit styresystem. Desuden skal den helst have mindst 8 GB RAM og masser af harddiskplads, foretrukket SSD.

Det er vigtigt at bemærke, at valget mellem en Mac eller en Windows-computer ikke er en afgørende faktor for, om du kan producere musik på professionelt niveau. Begge typer computere har deres fordele og ulemper, og det vigtigste er at finde en computer, der passer til dine individuelle behov og krav til musikproduktion. Og i visse tilfælde, også hvilken DAW du gerne vil bruge.

DAW står for Digital Audio Workstation. Det er en forkortelse for lydprogrammer, du kan bruge til at indspille, producere og redigere din musik og dine lydfiler. Der findes mange forskellige programmer, både betalte og nogle gratis, men hvad der er det bedste program afhænger helt af dine behov, og hvordan dit workflow er. Nogle af de mest populære programmer er Ableton Live, Logic Pro X (Mac), FL Studio, Pro Tools, Garage Band, REAPER, Audacity, osv.

Er du stadigvæk lidt i tvivl om hvad det er? Så følg linket og læs vores guide om hvad er en DAW og hvilken en skal du vælge.

Et lydkort er afgørende for dit hjemmestudie og er med til at sikre, at din lyd bliver optaget og afspillet i høj kvalitet. Det fungerer som hjertet i dit setup og leder al din lyd igennem en lille boks, som du tilslutter din computer. Det er også til lydkortet, at du tilslutter dine højttalere og instrumenter.

De fleste lydkort har mindst to typer indgange: én til instrumentkabler med 6,3 mm jack-stik og én til mikrofonkabler med XLR-stik, og de fleste har kombinerede indgange, der kan håndtere begge kabler.

Når du vælger dit lydkort, er det vigtigt at overveje, hvor mange inputs og outputs du har brug for. Hvis du planlægger at optage et band eller flere musikere samtidigt, kan det være en god idé at investere i et lydkort med mindst fire indgange. Ligeledes bør du overveje, hvilke outputs der passer til dine højttalere og monitors (f.eks. store jack-indgange, RCA eller AUX jack), og hvis du vil skifte mellem flere sæt højttalere/monitors, bør du vælge et lydkort med mindst to sæt outputs.

Når det kommer til indstillingerne for at optage lyd, er der nogle vigtige ting at overveje. De fleste lydkort har en kapacitet på 24-bit, så det er en god idé at holde sig til denne indstilling. Der er dog en del diskussion blandt lydfolk om, hvorvidt man bør optage lyd i en højere sample rate end standarden på 44.1 kHz.

Argumentet for at vælge en højere sample rate er, at det vil forbedre kvaliteten af dine optagelser, da flere frekvenser bliver fanget. Men i praksis er det menneskelige øre begrænset til at opfatte lyde op til 44.1 kHz, så det er sjældent nødvendigt at optage i højere sample rates. Hvis du bruger samples med en lavere sample rate end dit projekt, vil de kunstigt blive opskaleret, og der vil muligvis opstå en mindre kvalitetstab.

Generelt er det en god idé at optage i en sample rate på mindst 44.1 kHz, da dette er tilstrækkeligt i de fleste situationer. Derudover skal du være opmærksom på, at høje sample rates kan kræve mere processorkraft og fylder mere på harddisken, og fordelene ved dem går tabt, hvis bare enkelte af dine samples har en lavere sample rate.

Hvis du bruger Windows, kan det være nødvendigt at installere en "driver" for dit lydkort, hvis din computer ikke automatisk genkender det, når du tilslutter det. Den nemmeste måde at finde den rigtige driver på er at besøge producentens hjemmeside og søge efter modelnummeret på dit lydkort. Du kan derefter downloade og installere den korrekte driver til dit system.

Nogle producenter anvender ASIO4ALL-driveren, som er en gratis driver, der giver dig mulighed for at optage med lav forsinkelse (også kaldet som low latency). I nogle tilfælde kan det være en god idé at have den originale ASIO4ALL-driver som en backup. Hvis den ikke blev installeret sammen med din DAW-software, kan du finde den gratis på nettet.

At have et MIDI-keyboard med klavertangenter eller andre MIDI-controllere kan være en fordel for mange, da det giver dig mulighed for at styre forskellige funktioner i din DAW. For eksempel kan du tildele nogle af knapperne til mixer-fadere i din DAW, som kan gøre det mere håndgribeligt og sjovere at skabe og arbejde med musik. Det er dog ikke et krav, og du kan stadigvæk sagtens lave musik uden det.

MIDI-keyboards kommer i forskellige størrelser, fra 25 til 88 tangenter, og med eller uden trigger pads, som du kan bruge til at indspille rytmer med dine fingre. Større modeller har ofte 'fadere' og roterbare knapper. Det er vigtigt at overveje dine behov, når du vælger et MIDI-keyboard, da det kan være en investering, og det er vigtigt at vælge en størrelse og funktioner, der passer til dit behov.

Hvis du allerede har et keyboard, eller hvis du har et gammelt keyboard liggende i kælderen, er der en god chance for, at du kan tilføje det til dit setup. Hvis keyboardet ikke er alt for gammelt, kan du tilslutte det til din computer ved hjælp af et USB-kabel, hvis det har en USB-udgang. Hvis dit keyboard har en klassisk MIDI 5-PIN-udgang med 5 små huller, kan du kigge efter en 'MIDI Out'-udgang bag på keyboardet, som vist på billedet ovenfor. Hvis dit lydkort har en 'MIDI In'-indgang, kan du bruge et gammelt 5-PIN-DIN-kabel og tilslutte det. Hvis dit lydkort ikke understøtter MIDI-indgang, kan du købe en 5-PIN-MIDI-til-USB-adapter, som du kan tilslutte til din computer.

Når man producerer musik hjemmefra, kan det være fristende at bruge de højttalere eller høretelefoner, man allerede har. Men det kan være problematisk, fordi forbrugerhøjttalere ofte farver lyden og kan give et forkert indtryk af, hvordan musikken lyder. Studiehøjttalere, også kaldet "studio monitors", er derimod designet til indspilning og musikproduktion og har en neutral lyd, som gengiver lyden uden at farve den. Derfor kan man stole på lyden fra neutrale monitors, og det vil give en mere tilfredsstillende resultat, når man sender musikken til mixing, fordi mixteknikeren hører en mere præcis repræsentation af musikken.

Studiemonitors kommer i forskellige størrelser, som passer til forskellige behov. En god tommelfingerregel er, at monitors større end 5-6 tommer woofers ikke giver mening til de fleste mindre rum. Hvis man har et større rum, kan det godt betale sig at skaffe monitors med 7-8 tommer woofers eller op. Men det skal siges, at monitors reagerer forskelligt i forskellige rum.

Hvis man føler, at monitors ikke giver dyb nok bas, kan man blive fristet til at kigge efter en subwoofer. Men til hjemmestudiebrug kan en subwoofer skabe flere problemer end det løser, især hvis man har et lille eller firkantet rum, som ikke er ordentligt lydbehandlet. Derfor bør man kun overveje at skaffe en monitor subwoofer, hvis man har et tilpas stort rum, som er ordentligt lydbehandlet.

Det kan derfor være lidt af en udfordring at skaffe de rigtige monitors og/eller subwoofers, så inden du investerer i noget dyrt udstyr, så overvej at booke nogle forskellige professionelle lydstudier og arbejd med udstyret, så får du den bedste oplevelse og kan træffe det rigtige valg. Se vores liste over lydstudier og book et studie til din næste session. 

Studiehøretelefoner er designet til at opfylde det samme formål som studiemonitors - at levere en neutral lydgengivelse, så du kan stole på, hvad du hører. Der er dog visse forskelle i, hvordan bassen fungerer, da mange musikere foretrækker at føle bassen snarere end bare at høre den. Ofte føles bassen i studiehøretelefoner lavere end i forbrugerhovedtelefoner, som normalt forstærker bassen.

Hvis du kun bruger høretelefoner til at lave musik, kan du risikere at opleve den samme forskel i lydkvalitet, når du senere lytter til musikken på højttalere. For at minimere denne forskel har vi to forslag: lyt til reference-sange og cross-reference din musik.

At lytte til reference-sange indebærer at lytte til sange, som du allerede kender godt, så du kan vænne dig til, hvordan dine høretelefoner lyder. Det er en god idé at lytte til forskellige musikgenrer, men det kan være smart at udvælge et par sange, som du altid kan bruge som reference. Når du arbejder på en bas, kan du f.eks. lytte efter, hvor højt eller lavt bassen ligger i en færdigmixet/masteret sang og prøve at matche niveauet med bassen i din egen sang.

At cross-reference indebærer at lytte til din musik på forskellige lydsystemer. Du kan lytte til din musik på alle dine høretelefoner, i bilen, på Bluetooth-højttalere, på mobiltelefonhøjttalere, dit TV og alt andet, du kan tænke på. På den måde kan du få en idé om, hvordan din musik vil lyde på forskellige lydsystemer og nemmere høre, hvad der skal justeres, for at din musik kommer til at lyde, som den skal.

Har du svært ved at få din musik til at lyde helt færdig, og har du brug for hjælp til enten mix, master eller begge dele? Så se vores store udvalg af mix og master lydteknikere her og find den der passer til dig.

Hvis du vil optage vokaler hjemmefra, er det en god idé at investere i en kvalitetsmikrofon. Der findes forskellige typer mikrofoner, hver med deres styrker afhængigt af hvad du vil optage. De primære typer er dynamiske mikrofoner, kondensatormikrofoner (stormembran og småmembran) og båndmikrofoner.

Når du vælger en mikrofon, er det vigtigt at overveje, hvad du vil optage. Dynamiske mikrofoner fungerer godt til instrumenter, trommer og guitar- eller basforstærkere, men de er normalt ikke lige så følsomme over for højere frekvenser. Derfor anbefales stormembran kondensatormikrofoner ofte til vokaler, da de er i stand til at fange flere højfrekvente detaljer og samtidig give en behagelig lyd. Småmembran mikrofoner er også en alsidig mulighed og kan bruges til stort set alt, inklusiv optagelse af kor eller orkestre.

Det er vigtigt at bemærke, at alle stemmer er forskellige, og hver mikrofon inden for de forskellige kategorier også varierer. Der er ikke én løsning, der passer til alle, så det er vigtigt at prøve forskellige mikrofoner og finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Kondensatormikrofoner kræver normalt +48v phantom power for at fungere, så du skal sikre dig, at dit lydkort har denne funktion.

Selvom du sandsynligvis vil bruge en dynamisk eller kondensatormikrofon, er det stadig værd at nævne båndmikrofoner, da de kan give en specifik tone, som nogle finder behagelig på vokaler. Båndmikrofoner kan dog også være dyre.

USB-mikrofoner havde tidligere et dårligt ry, men i dag findes der mange højkvalitets USB-mikrofoner fra mærker som RØDE, Audio-Technica og Blue Yeti. Hvis du har et stramt budget som sanger og kun har brug for at indspille vokal, kan det give god mening at spare penge og vælge en USB-mikrofon.

Men hvis du allerede har et lydkort, eller ved at du vil købe et, anbefaler vi at vælge en XLR-mikrofon. Det vil gøre det nemmere at få alt til at spille sammen, da USB-mikrofoner vil dukke op som en ekstra enhed, som du skal opsætte i dine DAW-indstillinger.

Et popfilter er ikke kun en kosmetisk tilføjelse - det har faktisk en vigtig funktion. Det reducerer nemlig hårde luftpust fra konsonanter, især i ord der starter med p, f, og b. Hvis din kondensatormikrofon ikke kommer med et popfilter, er det en god idé at skaffe et, og de behøver heldigvis ikke koste så meget. 

Hvis du har plads, kan et solidt mikrofonstativ være en nødvendighed for visse mikrofontyper. Der findes også mindre bordstativer, der kan placeres på dit skrivebord, så du kan have mikrofonen inden for rækkevidde.

For professionelle lydteknikere er det almindeligt at bruge en preamp (forforstærker) til at forstærke signalet fra mikrofonen, inden det optages. Nogle mikrofontyper kræver mere forstærkning end andre og fungerer bedst sammen med en preamp, der kan give den nødvendige ekstra kraft. Preamps kan også give en "varmere" lyd, som mange foretrækker. Det er dog vigtigt at bemærke, at de fleste lydkort har en indbygget preamp, der er tilstrækkelig til de fleste opgaver. Gode preamps kan være dyre, men til hjemmestudiebrug kan du normalt klare dig med dit lydkort, medmindre du søger en meget specifik tone.

Mange studier har både gode og dyre mikrofoner, samt de rigtige akustiske betingelser for at lave de bedste optagelser. Når du skal lave de færdige vokaler/indspilninger til dine sange, så bør du derfor overveje at booke et professionelt lydstudie så du ikke skal gå på kompromis med kvaliteten i dine sange. Det behøver ikke være dyrt at booke et lydstudie, og du kan se vores liste over lydstudier i hele landet, finde et der passer til dine behov og dit budget, og booke et lydstudie lige her.

Akustikken i et rum kan have stor indflydelse på lydkvaliteten, og professionelle studier er typisk indrettet med god isolering og akustikbehandling for at minimere påvirkningen fra rummet. Mens målet for de fleste hjemmestudier måske ikke er at opnå det perfekte mix, kan en bedre akustik hjælpe med at skabe et mere præcist billede af lyden, og gøre det lettere for en lydtekniker at finjustere den.

Der er nogle simple tricks, du kan bruge til at forbedre akustikken i dit hjemmestudie, selvom du ikke har ubegrænsede midler til at investere i professionel akustikbehandling som typisk kun vil være at finde i professionelle lydstudier. Tænk på det som at forme kanterne på en skulptur, mens lydteknikeren kan fokusere på de finere detaljer.

Placeringen af dine monitors i rummet kan have en betydelig indvirkning på, hvordan lyden bliver gengivet. Derfor anbefaler mange højttalerproducenter at placere dem med samme afstand til hinanden og til det sted, hvor du sidder - se billedet nedenfor.

Hvis f.eks. afstanden mellem venstre og højre monitor er 168 cm, bør du sidde med en afstand på 168 cm fra begge højttalere. For den bedste lydoplevelse bør monitorerne pege mod dit hoved eller ører, og tweeterne (de små kegler, der sidder øverst i monitorerne) bør være i samme højde som dine ører. Hvis det er muligt, er det også bedst at placere dem mindst 1,5 meter fra væggen og undgå at placere dem direkte op ad hjørner.

Afstand
En god tommelfingerregel, når du indspiller vokal, er at have ca. 20-25 cm afstand fra din mund til mikrofonen.

Et simpelt trick, der kan mindske uønskede refleksioner fra rummet, er at skabe noget dæmpning rundt om mikrofonen. Du har sikkert set mange kunstnere stå i en vokalboks, som er et isoleret rum til mikrofonen og ofte med en glasrude. Hvis du vil booke et lydstudie hvor du kan bruge en vokalboks kan du finde vores liste over lydstudier lige her.

Princippet er det samme her - du skal bruge noget blødt materiale, som du kan "bure" dig selv og mikrofonen inde med. Der findes mange kreative løsninger - du kan bruge alt fra tæpper til madrasser og puder. Det vigtigste er, at du kan stable det lidt som en boks, du kan stå i. På den måde dækker du for refleksioner fra rummets hårde vægge.

Hvis du er nødt til at placere din mikrofon i et hjørne, kan du placere dig selv med ryggen mod hjørnet og dække både foran og i hjørnerne med madrasser eller lignende.

Det er rigtigt, at at have det rette udstyr kan gøre en stor forskel for dine optagelser, men det er også vigtigt at huske på, at det kræver en vis mængde erfaring og teknisk viden at lave gode indspilninger.

Selv med det bedste gear kan du stadig stå over for udfordringer som dårlig akustik, støj fra omgivelserne og uforudsete tekniske problemer. Derfor kan det være en god idé at overveje at booke tid i et professionelt lydstudie, hvor du kan arbejde sammen med erfarne teknikere og få adgang til avanceret udstyr og specialiserede rum, der er designet til at optimere lydkvaliteten.

Så selvom det kan være sjovt og tilfredsstillende at bygge sit eget hjemmestudie, så husk på, at der er grænser for, hvor meget du kan opnå uden hjælp fra professionelle. Så overvej om det kan betale sig for dig at investere i at samarbejde med erfarne lydteknikere, som kan hjælpe dig med at tage din musik til næste niveau.

Find vores liste over professionelle lydstudier her, og vores liste over Mix og Master teknikere her.